Bankerne skovler penge ind på fed fiuds

Af Svend Boye Thomsen, redaktør på Vestnyt 

Da Nationalbanken i 2023 begyndte at hæve renten i forsøget på at bremse inflationen, var bankerne lynhurtige til at hæve udlånsrenten for både privatkunder og virksomheder.  

Til gengæld gik det markant langsommere med at hæve indlånsrenten – altså den rente, man som kunde får for at have penge stående i banken.  

Forskellen mellem de to – rentemarginalen – voksede og voksede, og bankerne kom derfor ud af både 2023 og 2024 med historisk store overskud. 

Det var en intet mindre end en fed fidus for bankerne, der skovlede penge ind som aldrig før.

I årene forud havde bankerne indført og hævet en lang række gebyrer med den begrundelse, at de tjente for lidt på renterne, men hvis man troede, at disse ville blive sat ned igen, når renterne steg, så tog man fejl.  

Til gengæld har bankerne nu kastet sig over at gentage fidusen, fra da renterne steg, bare med modsat fortegn.  

For nu, hvor Nationalbanken er begyndt at sænke renten, er det pludselig indlånsrenten, bankerne skynder sig at sænke, uden at udlånsrenten følger med ned i nær samme tempo.  

Min egen bank – og den er ingen undtagelse – har på et halvt år sænket renten på opsparing med 1,6 procentpoint, mens den i samme periode har sænket renten på boliglån med 0,25 procentpoint. 

Banken har altså sænket indlånsrenten mere end seks gange så meget, som den har sænket udlånsrenten. Manøvren indbringer banken et trecifret millionbeløb.  

At bankerne kan slippe afsted med at lave dette nummer, både når renten stiger, og når den falder, viser med al tydelighed, at konkurrencen i banksektoren er endog meget begrænset.  

Man kan undre sig over, at det stort set ingenting fylder i de landsdækkende medier, for det er da lige smart nok.