10. marts 2024
LOKALT
McDonald´s får endelig godkendelse
McDonald´s ønsker at åbne en restaurant på Jægervej i Skjern. Sagen har nu været i offentlig høring, og bortset fra en bemærkning fra Brand & Redning MidtVest om en brandhane var der ingen indvendinger mod planerne, og det var der heller ikke fra politikerne i Teknik- og Miljøudvalget, da de tidligere på ugen blev orienteret om sagen. Der er endnu ikke meldt noget ud fra McDonald´s om, hvornår de forventer at gå i gang med byggeriet.
Landsret stadfæster dom i drabssag
Vestre Landsret har nu stadfæstet dommen i en sag om en 53-årig mand, der har boet det meste af sit voksne liv i Hvide Sande, og som i maj sidste år blev idømt livsvarigt fængsel for at have skudt sin ekskone for øjnene af deres to børn foran deres hjem i Aalborg. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Manden erkendte sig skyldig i byretten, men valgte alligevel at anke sagen, som nu er afsluttet i landsretten.
Drømmer om at udvide springcenter
Skjern Gymnastikforening drømmer at udvide sit springcenter i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. Derfor skal repræsentanter fra gymnastikforeningen torsdag mødes med Kultur- og Fritidsudvalget, hvor de vil præsentere politikerne for et projekt, der kan forbedre forholdene for de flere end 500 gymnaster i Skjern. Der er tale om et projekt til 11 millioner kroner.
Tuktuk-fører omkommet i ulykke
En 66-årig mand døde onsdag morgen i en trafikulykke på Holstebrovej, mellem Tim og Ulfborg. Den 66-årige mand kom kørende i en tuktuk i sydgående retning, da han blev påkørt bagfra af en varebil. En tuktuk er et lille trehjulet køretøj, der typisk er indregistreret som en knallert. Flere vidner har ifølge TV Midtvest forklaret til politiet, at der ikke var noget baglys tændt på tuktuk´en. Politiet vurderer, at føreren af varebilen kørte efter reglerne, og han er derfor ikke sigtet for nogen lovovertrædelser.
Hæder til journalist på Dagbladet
Christian Baadsgaard, der er journalist på Dagbladet Ringkøbing-Skjern, har vundet prisen "Den gyldne" for en række artikler, han har skrevet om forholdene i Ringkøbing-Skjern Forsyning. "Den gyldne" er en pris, som hvert år uddeles af Dansk Journalistforbund i Midt- og Vestjylland.
Det skal byrådet diskutere
På tirsdag er der byrådsmøde. Her skal byrådet blandt andet drøfte planerne om at lægge de to skoler i Hvide Sande sammen til én skole. Byrådet skal også vedtage en handleplan for, hvordan man forebygger ekstremisme og radikalisering.
Skjern Håndbold spillede uafgjort
Skjern Håndbold spillede lørdag uafgjort 33-33 mod Ringsted på udebane. Tidligere på ugen kvalificerede Skjern Håndbold sig til kvartfinalen i European League med en sejr på 29-24 ude over slovenske Gorenje.
Dødsfald
Inga Klemmensen, Videbæk, er død, 95 år.
Grete Kristensen, Videbæk, er død, 86 år.
Henning Jensen, Videbæk, er død, 91 år.
Grete Laursen, Videbæk, er død, 86 år.
Carsten Andreasen, Skjern, er død, 67 år.
Søren Moesgaard, Skjern, er død, 88 år.
Emmy Stokholm, Tarm, er død, 81 år.
Inger Christensen, Tarm, er død, 85 år.
Erling Overmark, Ringkøbing, er død, 98 år.
Hvis du gik glip af sidste udgave af Vestnyt Søndag, kan du læse den her.
DET SKER
Foredrag om Grundloven
Torsdag klokken 19.00 er der foredrag på Videbæk Bibliotek med historiker Lars Hovbakke Sørensen om Danmarks første grundlov.
Foredrag om Badehotellet
Torsdag klokken 19.30 er der foredrag på Mejeriet i Tarm med skuespiller Morten Hemmingsen om Badehotellet, hvor han spiller karakteren Morten.
Koncerter på Generator
Der er tre koncerter i denne uge på Generator i Ringkøbing. Torsdag klokken 20.00 er det med Theessink & Møller. Fredag klokken 20.00 er det med Die Herren. Og lørdag klokken 20.00 er det med Kai Strauss & The Electric Blues All Stars.
Gymnastikopvisning
Lørdag klokken 9.00 er der gymnastikopvisning i Videbæk Idræts & Fritidscenter.
Banko på Remisen
Lørdag klokken 20.30 er der banko på Remisen i Skjern.
Det kan du se i biografen Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene ”Rom”, ”Dune: Del 2”, ”Argylle”, "Farven Lilla", "Poor Things", ”De tre bukke bruse i badeland” og ”Kong Fu Panda 4”.
BOLIGMARKEDET
Nye boliger til salg
Liljealle 2, Videbæk: 1.895.000 kr.
Kirkevej 8, Vorgod: 1.495.000 kr.
Baunsbjergvej 11, Barde: 1.095.000 kr.
Kløvervej 8, Egeris: 995.000 kr.
Nr. Viumvej 37, Egeris: 595.000 kr.
Langagervej 15, Skjern: 1.245.000 kr.
Marupvej 33, Skjern: 695.000 kr.
Vestervænget 37, Skjern: 1.465.000 kr.
Hybenvej 21, Tarm: 795.000 kr.
Markkrogen 1, Stauning: 650.000 kr.
Hårkjærvej 6, Hoven: 6.300.000 kr.
Mellemgade 25, Ringkøbing: 2.198.000 kr.
Kongshøjvej 30, Ringkøbing: 2.195.000 kr.
Grønsiskenvej 2, Ringkøbing: 2.898.000 kr.
Hvedemarken 8, Ringkøbing: 3.095.000 kr.
Grønlandsgade 19, Ringkøbing: 1.550.000 kr.
Holmegaardsvej 9, Ringkøbing: 1.695.000 kr.
Holmager 1, Velling: 1.295.000 kr.
Røgindvej 16, Lem St.: 725.000 kr.
Vestergade 13, Hvide Sande: 1.898.000 kr.
ERHVERV
Stifter nyt selskab
Jakob Hedegaard Larsen og Søren Hedegaard Larsen har stiftet selskabet LA Ejendomme Skjern ApS. Selskabets formål er udlejning af ejendomme.
Stifter nyt selskab
Lennart Glanz Christensen er direktør for det nystiftede selskab Crossfit Ringkøbing ApS.
Nyt bestyrelsesmedlem
Merete Lundøe Hillmann er nyt medlem af bestyrelsen i Skjern Bank.
Nyt bestyrelsesmedlem
Advokat Karsten Madsen er nyt medlem af bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank. Samtidig er Mads Hvolby og Jens Møller Nielsen trådt ud af bestyrelsen.
Formandsskifte
Gert Fisker Tomczyk er ny formand for ST Skoleinventar A/S i Tarm. Han afløser Knud Carsten Bernhard Lønfeldt.
Flytter adresse
Danish Audio Connect ApS har flyttet adresse fra Tim til Vejle.
Hvis du gik glip af sidste udgave af Vestnyt Søndag, kan du læse den her.