top of page
Forfatters billedeSvend Boye Thomsen

Vestnyt Søndag - uge 21


26. maj 2024

LOKALT 

Overskud i Hvide Sande Havn

Hvide Sande Havn kom ud af 2023 med et overskud på 3,4 millioner kroner. Det er lavere end året før, hvor havnen fik et overskud på 9 millioner kroner. Det faldende overskud skyldes hovedsageligt, at havnens indtægter fra udlejning af jord til vindmøller faldt med 3,4 millioner kroner i 2023, og at personaleomkostningerne blev 2,6 millioner kroner større end året før. Der var til gengæld fremgang i indtægterne fra fiskeriet, og indtægterne fra godstransporten var på niveau med året før.

Fandt sprængstoffer i kælder

En hjælper fik sig forleden noget af en overraskelse under et besøg hos en ældre, sengeliggende mand, der bor ved Rækker Mølle. Her fandt hjælperen i mandens kælder, hvad der viste sig at være 12 kilo plastisk sprængstof, detonatorer, sprænglegemer, øvelsesammunition og en håndgranat-lignende genstand. Det skriver TV Midtvest. Manden har tidligere haft et firma, der arbejdede med sprængningsopgaver, og politiet vil derfor ikke afvise, at sprængstofferne kan være lovlige, men dette vil nu blive undersøgt nærmere.

Kunstværker er i dårlig stand

Mange af de kunstværker, der er placeret rundt i byerne og landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern Kommune, er i dårlig stand og fremstår nedslidte. Sidste år blev der derfor afsat 1,2 millioner kroner over en fireårig periode til vedligeholdelse af kunstværkerne. Man er nu nået frem til, at opgaven er mere omfattende end først antaget, og politikerne i Teknik- og Miljøudvalget skal på et møde i næste uge behandle et forslag om at afsætte penge til en tilstandsrapport, så man kan få et overblik over opgavens reelle omfang.

 

Skjern tabte første bronzekamp 

Skjern tabte søndag 31-35 på hjemmebane til Ribe-Esbjerg i den første af to kampe om tredjepladsen i mændenes håndboldliga. Skjern spiller returkamp på udebane mod Ribe-Esbjerg på onsdag. 

Det besluttede byrådet

Tirsdag i den forgangne uge var der byrådsmøde. Her besluttede et enigt byråd at eftergive Ringkøbing-Skjern Kulturcenter en gæld på fem millioner kroner og at lade kulturcentret optage et nyt lån på fire millioner kroner. Et flertal i byrådet bestående af politikere fra Venstre, Socialdemokratiet og Kristendemokraterne besluttede også at lovliggøre nogle ulovligt opførte altaner på tre punkthuse på Bredgade i Videbæk.

Dødsfald 

Ellen Møller, Videbæk, er død, 92 år. Gretha Hykkelbjerg, Videbæk, er død, 88 år. Sigrid Eybye, Videbæk, er død, 85 år. Tordis Jensen, Skjern, er død, 60 år. Else Madsen, Tarm, er død, 86 år. Elna Ebbesen, Skjern, er død, 96 år. Knud Madsen, Hemmet, er død, 80 år. Niels Nielsen, Ringkøbing, er død, 76 år. Lis Madsen, Ringkøbing, er død, 83 år. Anna Nielsen, Ringkøbing, er død, 80 år. Inga Nyborg, Hvide Sande, er død, 91 år. Bente Kristensen, Hvide Sande, er død, 77 år. 

Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍


DET SKER 

 

Kirkegårdsvandring Onsdag klokken 19.30 er der kirkegårdsvandring på Nr. Vium kirkegård. 

 

Havnefest i Ringkøbing

Fredag fra klokken 13.00 til 01.00 og lørdag fra klokken 9.00 til 01.30 er der havnefest i Ringkøbing med livemusik og forskellige andre aktiviteter.  


Klovneløb i Videbæk 

Lørdag klokken 9.30 er der klovneløb i Videbæk til fordel for Danske Hospitalsklovne.  


Veteranbilløb 

Lørdag klokken 10.00 er der veteranbilløb og udstilling af veteranbiler i Ringkøbing.  


Koncert på Generator 

Søndag klokken 15.00 er der koncert på Generator med Ringkøbing Big Band og Andrea Oehlenschlæger i forbindelse med bandets 50 års-jubilæum. 

Det kan du se i biografen

Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene "Furiosa - A mad max saga" og "Fuld af kærlighed".


BOLIGMARKEDET 

Nye boliger til salg

Birk Skovpark 8, Skjern: 3.245.000 kr. 

Præstegårdsvej 3, Skjern: 1.545.000 kr. 

Korsvej 10, Tarm: 1.195.000 kr. 

Korsvej 4, Tarm: 1.345.000 kr. 

Gl. Kongevej 32, Tarm: 395.000 kr.  


Vestergade 8, Borris: 600.000 kr. 

Egvadvej 9, Foersum: 3.095.000 kr. 

Strømmesbølvej 22, Ådum: 2.795.000 kr.  


Bellisvej 6, Ringkøbing: 1.595.000 kr. 

Mølhøj 17, Ringkøbing: 3.125.000 kr. 

Røgindvej 10, Ringkøbing: 445.000 kr. 

Solsortevej 16, Tim: 325.000 kr. 


SPORT 

Håndbold

Herrer

Skjern-Ribe-Esbjerg: 31-35 

Fodbold

Danmarksserien

Ringkøbing-B 1913: 5-2 

Hedensted-Ringkøbing: 1-1  

Jyllandsserien

Klitten-Tønder: 1-1

Serie 1

Skjern-Højslev: 1-1 

Serie 2

Ringkøbing 2-Andrup: 4-0 

Funder-Ringkøbing 3: 2-2

Blåbjerg-Ringkøbing 3: 2-3

Spjald-Aulum: 1-3

Spjald-Bording: 4-1 

Serie 3

Videbæk-Hammerum: 4-2 

Snejbjerg-BFH: 3-1 

BFH-Tarm: 0-3 


ERHVERV 

Stifter nyt selskab 

Benjamin Lystbæk Thomsen har stiftet selskabet Miss Unicorn & Family ApS i Sdr. Vium. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og service.  


Stifter nyt selskab 

Mads Nørbork Brølling har stiftet selskabet MN Totalentreprise ApS i No. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og service.  


Stifter nye selskaber 

Alex Ostersen har stiftet selskabet Nørrevang Mark ApS i Borris. Selskabets formål er at drive landbrug. Alex Ostersen har også stiftet selskabet Ostersen Landbrug ApS, som har til formål at eje og udleje fast ejendom.  


Nye bestyrelsesmedlemmer 

Charlotte Nordentoft Bæk, Gitte Hindø og Linda Maarbjerg Nielsen er nye medlemmer af bestyrelsen i Skjern Brugsforening. De afløser Mads Fynboe, Lasse Agerskov Veng og Annette Ørskov.  


Nyt bestyrelsesmedlem 

Søren Kaastrup er nyt medlem af bestyrelserne i Videbæk Elnet A/S, Videbæk Energiforsyning A/S, Videbæk Vand A/S og Videbæk Varme A/S. Han afløser Søren Danielsen.  


Nyt bestyrelsesmedlem 

Ulrik Møller er nyt medlem af bestyrelsen i Videbæk og Omegns Brugsforening. 

Hvis du gik glip af sidste udgave af Vestnyt Søndag, kan du læse den her

bottom of page