30. juni 2024
LOKALT
Solgt for trecifret millionbeløb
Selskabet Workwear Group ApS i Spjald, der har onlinebutikken billig-arbejdstøj.dk, er blevet solgt til det børsnoterede selskab Brødrene A & O Johansen A/S. Det fremgår af en børsmeddelelse, at Workwear Group, der har 110 medarbejdere, forventes at omsætte for 260 millioner kroner i 2024. Det fremgår videre, at Brødrene A & O Johansen betaler 215 millioner kroner for Spjald-virksomheden, foruden at den overtager gæld for 56 millioner kroner.
Fuglede vil være borgmester
Folketingsmedlem Mads Fuglede bliver borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg for Danmarksdemokraterne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det besluttede en enig bestyrelse i partiets lokalforening på et møde i denne uge. Mads Fuglede, der for nylig skiftede fra Venstre til Danmarksdemokraterne, går efter borgmesterposten, fordi han er utilfreds med den energipolitik, der bliver ført af byrådet, som har planer om at opføre en række nye vindmølle- og solcelleparker i kommunen.
Aktivitetscenter i Søndervig
Teknik- og Miljøudvalget behandlede i denne uge en anmodning fra en projektmager, der ønsker at opføre et stort aktivitetscenter i krydset i Søndervig. Der er tale om et næsten 3.000 kvadratmeter stort center, som – hvis det realiseres – vil komme til at ligge i det såkaldte Nyhavn-område, hvor byrådet for nylig gav Salling Group tilladelse til at opføre en Netto. Det fremgår ikke af udvalgsreferatet, hvilke aktiviteter centret vil tilbyde. Politikerne i udvalget ser positivt på projektet.
Højhus-planer sendes i høring
Et enigt økonomiudvalg besluttede på et møde i denne uge at sende højhus-projektet ved Tyskerhavnen i Hvide Sande i høring. Der er tale om et byggeri i syv etager, der kan blive op mod 28 meter højt. I forbindelse med høringsperioden vil der blive holdt et borgermøde om projektet.
Sætter punktum i kutter-sagen
Der er nu sat punktum i sagen om de fem fiskere, der var tiltalt for drab på en kollega under fiskeri på Nordsøen i januar sidste år. De fem fiskere blev for nylig frifundet ved byretten i Holstebro, og statsadvokaten har efterfølgende besluttet, at man ikke vil anke dommen til landsretten. De fem fiskere sad varetægtsfængslet i næsten halvandet år, inden der faldt dom i sagen, og de har nu krav på erstatning for den tid, de sad fængslet.
Dødsfald
Rigmor Korsholm, Videbæk, er død, 91 år.
Sidsel Kristensen, Spjald, er død, 94 år.
Poul Nielsen, Skjern, er død, 69 år.
Kirsten Falcham, Skjern, er død, 57 år.
Vagn Andersen, Tarm, er død, 80 år.
Niels E. Nyland, Hemmet, er død, 87 år.
Egon Dalby, Ringkøbing, er død, 85 år.
Morten Frederiksen, No, er død, 51 år.
Niels E. Tarbensen, Hvide Sande, er død, 72 år.
Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍
DET SKER
Markedsdag i Tarm
Onsdag klokken 9.00 til 14.00 er der markedsdag i Tarm med livemusik og kræmmere.
Livemusik i Hvide Sande
Torsdag klokken 14.00 er der livemusik med Thomas Pedersen hos Restaurant Lava i Hvide Sande.
Livemusik på Torvet
Lørdag klokken 12.00 er der livemusik med Johnny Madsen Jam på Torvet i Ringkøbing.
Livemusik i Hvide Sande
Søndag klokken 12.00 er der livemusik med Petersen & Petterson hos Hvide Sande Bryghus.
Det kan du se i biografen
Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene "One Life", "Grusomme mig 4", "If - Fantasivenner" og "Wicked Little Letters".
BOLIGMARKEDET
Nye boliger til salg
St. Nørgårdsvej 22, Skjern: 975.000 kr.
Anlægsvej 2, Skjern: 1.975.000 kr.
Vester Birk 33, Skjern: 3.975.000 kr.
Vendersgade 11, Skjern: 1.550.000 kr.
Marupvej 7, Skjern: 1.075.000 kr.
Åboulevarden 22, Tarm: 1.195.000 kr.
Kirkebyvej 14, Stauning: 775.000 kr.
Liljealle 8, Videbæk: 2.400.000 kr.
Kildsigvej 12, Spjald: 3.195.000 kr.
Bygtoften 5, Fjelstervang: 745.000 kr.
Kibækvej 3, Fjelstervang: 1.795.000 kr.
Heboltoft 35, Velling: 1.295.000 kr.
No-Bygade 3, No: 1.345.000 kr.
Skærmbjerg 50, Hover: 545.000 kr.
Gammelbyvej 9, Torsted: 2.695.000 kr.
Agersbækvej 23, Hee: 3.800.000 kr.
Tim Kirkevej 12, Tim: 2.495.000 kr.
Tingodden 235, Aargab: 1.595.000 kr.
ERHVERV
Stifter nyt selskab
Bettina Damholt har stiftet Design og Handelshuset ApS i Videbæk. Selskabets formål er salg af brugskunst og interiør.
Stifter nyt selskab
Tobias Vejrup Larsen har stiftet Tømrerfirmaet hyg & byg ApS i Sdr. Vium.
Stifter nyt selskab
Søren Holck Lönneker Pape og Thomas Skaaning Sørensen udgør direktionen i det nystiftede selskab masserafsne ApS i Velling. Selskabets formål er at eje kapitalandele i Ski Group A/S.
Stifter nyt selskab
Paw Kræmmer Overby har stiftet Overby Ejendomme ApS i Lem St. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og service.
Formandsskifte
Kim Klinge er ny bestyrelsesformand for Nordheat A/S i Ringkøbing. Han afløser Sten Daugaard-Hansen, der fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.
Nye bestyrelsesmedlemmer
Peter Frandsen er ny bestyrelsesformand i Vest-El A/S i Hvide Sande. Samtidig er Jesper Lynge Jensen nyt medlem af bestyrelsen, mens Jacob Engsig Fjord, Frandsen, Helmer Nicolaj Graversen og Jesper Mølgaard Spørring er trådt ud af bestyrelsen.
Selskab opløst
O Æ Lowt ApS i Lem St. er blevet opløst.
Selskab konkurs
Der er afsagt konkursdekret over selskabet Dyrbys Epoxygulve ApS i Kloster.
Hvis du gik glip af sidste udgave af Vestnyt Søndag, kan du læse den her.