top of page

Vestnyt Søndag - uge 26

  • Forfatters billede: Svend Boye Thomsen
    Svend Boye Thomsen
  • 30. jun.
  • 2 min læsning

29. juni 2025​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​


Billigere varme i Hvide Sande 

Hvide Sande har i forvejen landets laveste varmepriser – og nu bliver det endnu billigere. Hvide Sande Fjernvarme sænker prisen markant efter store indtægter fra de tre vindmøller, værket ejer på havnen. For et standardhus med normalt forbrug bliver den samlede varmeregning for 2025 på 3.164 kroner.  


Anlægger to nye cykelstier 

Staten har givet penge til to nye cykelstier i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det drejer sig om en cykelsti på den 10,5 kilometer lange strækning mellem Hee og Tim og om en cykelsti på Klostervej og Amagervej i Skjern. Cykelstien i Skjern skal sikre bedre trafiksikkerhed for eleverne i Skjern Folkeskole. 

 

Stor fyringsrunde i Skjern 

Trykkeriet Strandbygaard lukker sin produktion i Skjern. I den forbindelse er 40 medarbejdere blevet opsagt. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Baggrunden er, at virksomheden er blevet solgt til en stor virksomhed i Aarhus, som nu samler produktionen. Strandbygaard vil fortsat have 25 medarbejdere i Skjern, som arbejder med salg- og kundefunktioner.  


Stauning Whisky dropper USA 

Stauning Whisky kom ud af 2024 med et underskud på 72 millioner kroner. Som en konsekvens af underskuddet har den vestjyske whisky-producent valgt at trække sig ud af det amerikanske marked, hvor den har opsagt sine seks medarbejdere. Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten. Stauning Whisky satser nu i stedet på at sælge endnu mere på nærmarkederne i Danmark og Tyskland.  


Stor tilslutning til Ramsing Cup 

251 børne- og ungdomshold har tilmeldt sig dette års Ramsing Cup i Spjald. Det skriver Videbæk-Spjald Avis. Den traditionsrige fodboldturnering finder sted i den første weekend i august, og den er den største sportsbegivenhed i Ringkøbing-Skjern kommune. Cirka 500 frivillige hjælper med afviklingen af turneringen. 

​​​

​​​​Dødsfald ​​​

Tove Larsen, Skjern, er død, 96 år. 

Jytte Jensen, Videbæk, er død, 86 år. 

Birthe M. Nielsen, Videbæk, er død, 87 år. 

Niels E. Vestersager, Videbæk, er død, 87 år. 

Karl Madsen, Videbæk, er død, 68 år. 

Tove Pedersen, Ringkøbing, er død, 84 år. 

Jenny Jeppesen, Ringkøbing, er død, 94 år. 

Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍

 
 

© 2025 vestnyt.dk

bottom of page