4. august 2024
LOKALT
Det er billigt at bo i Ringkøbing-Skjern
Ringkøbing-Skjern Kommune er den femtebilligste kommune i Danmark at købe hus i. Det viser en analyse fra Realkredit Danmark. De eneste kommuner, hvor husene er billigere, er Langeland, Tønder, Lolland og Morsø. For at kunne købe et hus på 140 kvadratmeter i Ringkøbing-Skjern Kommune skal en familie med to børn have en årsindtægt på lidt over 700.000 kroner.
Herning-folk bag nyt center i Søndervig
Det er ejerne af forlystelsescentret Baboon City i Herning, der ønsker at opføre et aktivitetscenter i krydset i Søndervig. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Baboon City er et center med flere end 200 forlystelser for børn og unge, men konceptet i Søndervig bliver et andet, lyder det. Byggeriet af det nye center vil efter planen gå i gang allerede i år, og det er forventningen, at det kan åbne til sommer næste år.
Fremgang hos de små virksomheder
De små virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune tjente flere penge i 2023, end de gjorde året før. Det viser en opgørelse fra regnskabsvirksomheden Dinero. De små virksomheder i kommunen forbedrede i gennemsnit deres årsresultater med 10,9 procent. Det er en tand højere end den gennemsnitlige fremgang på landsplan, der var på 9,8 procent. Fremgangen skyldes især, at virksomhederne har været gode til at nedbringe deres omkostninger.
Hvide Sande Havn blev topscorer
Der har været godt gang i fiskeriet ud for Hvide Sande i de seneste måneder. Sæsonen for fiskeri efter industrifisken tobis er netop afsluttet, og tal fra Fiskeristyrelsen viser, at Hvide Sande Havn blev den af de danske havne, hvortil de danske fiskere landede flest tobiser i år. De samlede landinger til Hvide Sande Havn blev på mere end 22.000 ton, og de mange fisk havde en værdi på godt 42 millioner kroner.
Dødsfald
Bodil Hansen, Skjern, er død, 87 år.
Jens Pedersen, Skjern, er død, 79 år.
Tove Hansen, Skjern, er død, 85 år.
Nanny Andersen, Tarm, er død, 74 år.
Peter Madsen, Ringkøbing, er død, 75 år.
Gerda Tang, Ringkøbing, er død, 89 år.
Thorvald Thomsen, Videbæk, er død, 98 år.
Svend Aage Christensen, Videbæk, er død, 84 år.
Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍
DET SKER
Livemusik på Torvet
Mandag klokken 12.00 til 15.00 er der livemusik med Sebastian Hahn på Torvet i Ringkøbing.
Bagagerumsmarked
Tirsdag klokken 10.00 til 15.00 er der bagagerumsmarked i Søndervig.
Markedsdag i Tarm
Onsdag klokken 9.00 til 14.00 er der markedsdag i Tarm med livemusik og kræmmere.
Livemusik på Tyskerhavnen
Fredag fra klokken 17.00 er der livemusik på Tyskerhavnen i Hvide Sande med Marius Grønkjær og Allstars.
Livemusik på Torvet Lørdag klokken 12.00 til 15.00 er der livemusik med Tom Donovan på Torvet i Ringkøbing.
Det kan du se i biografen
Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene "Deadpool & Wolverine", "One Life", "Borderlands" og "Horizon".
BOLIGMARKEDET
Nye boliger til salg
Mejsen 1, Videbæk: 1.295.000 kr.
Møllegade 3, Videbæk: 1.645.000 kr.
Solskrænten 40, Vorgod: 1.795.000 kr.
Klostervej 20, Skjern: 870.000 kr.
Poppelalle 12, Skjern: 1.175.000 kr.
Kløvervænget 39, Skjern: 1.695.000 kr.
Snerlevej 69, Tarm: 1.195.000 kr.
Anerbjergevej 26, Sdr. Bork: 425.000 kr.
Holstvej 10, Ringkøbing: 1.798.000 kr.
Bjerregårdsvej 34, Stadil: 775.000 kr.
ERHVERV
Formandsskifte
Morten Østergaard Andersen er ny bestyrelsesformand for DeLaval, Spjald A/S. Han afløser Agnes Kristensen.
Formandsskifte
Claus Dalgaard er ny bestyrelsesformand for JK E-Solutions ApS på Holmsland. Han afløser Michael Lassen Schmidt.
Selskab konkurs
Center Ejendomme A/S i Tarm er blevet opløst efter endt konkursbehandling.
Selskab konkurs
Bil-Centret, Videbæk A/S er blevet opløst efter endt konkursbehandling.
Selskab konkurs
K.G.S. Design ApS i Ringkøbing er blevet opløst efter endt konkursbehandling.
Hvis du gik glip af sidste udgave af Vestnyt Søndag, kan du læse den her.
Σχόλια