top of page

Vestnyt Søndag - uge 39

Forfatters billede: Svend Boye ThomsenSvend Boye Thomsen

29. september 2024

​​​​​​​​

LOKALT 

​​​​​​

Turnering gav stort overskud 

Fodboldturneringen Ramsing Cup i Spjald gav i år et overskud på 550.000 kroner, og det kommer både det lokale foreningsliv og Spjald Skole til gavn. Det skriver Videbæk/Spjald Avis. Det er besluttet, at der i år skal uddeles 400.000 kroner til foreningslivet og 50.000 kroner til Spjald Skole. Pengene til skolen er et bidrag til en ny legeplads.  


Nu skal solceller i byrådet 

Et flertal i Økonomiudvalget bakkede i sidste uge op om det flertal i Teknik- og Miljøudvalget, der ønsker at opføre solcelleparker og vindmøller ved Ølstrup og mellem Hemmet og Sdr. Vium samt solceller øst for Tarm og ved Velling. Der var også opbakning til, at man holder muligheden åben for, at der kan opføres energianlæg 12 andre steder i kommunen og til mølleudskiftninger ved Grønbjerg og Sdr. Vium. Sagen skal nu behandles i byrådet. 

​​

Nye takster for renovation 

Økonomiudvalget skal i den kommende uge fastsætte taksterne for, hvad det skal koste at få tømt sine affaldsbeholdere i 2025. Vedtager politikerne det forslag, administrationen er kommet med, så bliver det en smule dyrere at få hentet affald næste år. Har man den billigste ordning hos kommunen, vil prisen stige med 54 kroner til 2.024 kroner.  


Kirkeskatten holdes i ro 

Økonomiudvalget skal også tage stilling til, hvor meget medlemmerne af Folkekirken skal betale i kirkeskat i 2025. Politikerne anbefales i den forbindelse at fastholde kirkeskatten på sit nuværende niveau, som er på 1,05 procent. Det er en tand højere end landsgennemsnittet, som er på 0,88 procent. 


Hvide Sande får ny mægler 

Hvide Sande får efter nytår en ny ejendomsmægler. Det er Estate Vestjylland, der har ansat Jørgen Kolle som daglig leder af sin Hvide Sande-afdeling. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Jørgen Kolle har i mange år været bilforhandler i Ringkøbing. Han var indtil for nylig indehaver af Autoforum, der forhandler Toyota. 

​​

Dødsfald 

Mads Schmidt, Videbæk, er død, 78 år. 

Annette Høgfeldt, Skjern, er død, 61 år. 

Gert Hedegaard, Skjern, er død, 67 år. 

Anna Marie Høj, Tarm, er død, 86 år. 

Carsten Pedersen, Ringkøbing, er død, 80 år. 

Hans Christensen, Hvide Sande, er død, 94 år. 

Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍


DET SKER 

​​​​​​​

Foredrag  

Torsdag klokken 19.30 er der foredrag med Sarah Arnd Linder om konflikten i Israel og Palæstina på Generator i Ringkøbing.  


Open by night i Skjern 

Fredag aften er der forskellige aktiviteter i Skjern, og butikkerne holder åbent til klokken 21.00 i forbindelse med, at der er open by night.  


Koncert på Generator 

Fredag klokken 20.00 er der koncert med Alberte Winding på Generator i Ringkøbing.   


Koncert på Generator 

Lørdag klokken 20.00 er der koncert med Local Vocal på Generator i Ringkøbing.  


Koncert på Generator 

Søndag klokken 14.00 er der koncert med Ringkøbing Big Band på Generator i Ringkøbing. 

​​​​​​​​Det kan du se i biografen

Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene "Lee", "It Ends with Us", "Den vilde robot", "En panda i Afrika", "Joker: Folie à Deux" og "Transformers One". 


BOLIGMARKEDET 

​​

Nye boliger til salg

Åvangen 2A, Skjern: 2.475.000 kr. 

Vester Birk 13, Skjern: 3.195.000 kr. 

Fasterlundvej 3, Astrup: 2.850.000 kr. 

Lille Fiskbækvej 12, Fiskbæk: 645.000 kr. 

Finderupvej 18, Herborg: 675.000 kr. 

 

Smørblomsten 30, Ringkøbing: 1.745.000 kr. 

Markskellet 2, Ringkøbing: 2.398.000 kr. 

Spættevej 14, Tim: 1.095.000 kr. 

Spættevej 7, Tim: 798.000 kr. 

Nørregade 69, Hvide Sande: 880.000 kr. 

Færgemandsvej 11, Hvide Sande: 1.075.000 kr. 

ANNONCE 

 

Kirkevej 36, Ringkøbing 

🏠 Boligareal: 231 m2 

🌳 Grundareal: 1.047 m2 

👍 Meget velholdt 


SPORT 

​​​

Håndbold 

Herrer

Bjerringbro/Silkeborg-Skjern: 36-32 

​​​

Damer 

Ringkøbing har ikke spillet kamp i denne uge. 

​​

Fodbold

Danmarksserien

Ringkøbing-Kjellerup: 3-1 


Jyllandsserien

Klitten-Herning: 1-3 

Ølstrup-Holstebro: 2-3 


Serie 2

Tarm-Grindsted: 2-1 

Tarm-Ringkøbing: 3-4

Blåbjerg-Skjern: 3-5

​​​

Spjald har ikke spillet kamp i denne uge. 

Serie 3

Tjørring-Videbæk: 2-0  

BFH-Skjern: 3-0 

Rindum har ikke spillet kamp i denne uge. 

​​​​

Hvis du gik glip af sidste udgave af Vestnyt Søndag, kan du læse den her.

Få en mail om søndagen, når der er nyt indhold på siden 

Tak for din tilmelding!

© 2025 vestnyt.dk

bottom of page