top of page
  • Forfatters billedeSvend Thomsen

Vestnyt Søndag - uge 42

Opdateret: 29. okt. 2023


22. oktober 2023

LOKALT

McDonald´s vil udvide restaurant

McDonald´s ønsker at udvide sin restaurant i Ringkøbing. Helt konkret ønsker McDonald´s at lave en tilbygning til restauranten på 71 m2 og at opføre et skur på 11 m2 samt en ekstra bestillingsstander til drive in-kunderne. Teknik- og Miljøudvalget skal behandle sagen på et møde tirsdag, og her anbefaler administrationen, at McDonald´s får lov at udvide.

Hvide Sande-optagelser sat på pause

Optagelserne til tv-serien Hvide Sande er sat på pause. Det skriver TV Midtvest, der har talt med produceren fra Deluca Film, der producerer tv-serien for TV2. Han vil ikke svare på, om det skyldes pengemangel, men siger, at han håber, at optagelserne kan gå i gang igen mandag.

Boligpriser har taget et dyk

Boligpriserne i Ringkøbing-Skjern Kommune har været faldende siden sommeren 2021. Dengang kostede en villa i Ringkøbing-Skjern Kommune i gennemsnit 9.303 kroner per kvadratmeter. I september i år var gennemsnitsprisen på 7.585 kroner per kvadratmeter. Det er et fald på 19 procent. Faldet er markant større end på landsplan, hvor priserne i gennemsnit er faldet med 6 procent.

Vestjyde ramte 30 rigtige i Oddset

En heldig – eller dygtig – vestjyde satte for nylig rekord hos Danske Spil ved som den første nogensinde at vinde på Oddset-kupon, hvor der var spillet på hele 30 kampe. Danske Spil skriver i en pressemeddelelse, at det drejer sig om en midaldrende mand fra Ringkøbing-Skjern Kommune, og at han med kuponen vekslede et indskud på 30 kroner til en gevinst på mere end 58.000 kroner.

Ønske om badebro ved svømmehal

Foreningen Ringkøbing Svømmehals Brolaug har indsamlet 335.000 kroner til opførelsen af en badebro ved Ringkøbing Fjord ud for Ringkøbing Svømmehal, og foreningen har nu ansøgt Ringkøbing-Skjern Kommune om 75.000 kroner, så den kan komme i mål med projektet. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til ansøgningen på tirsdag.


Dødsfald

Inger Bengtsson Bremer, Videbæk, er død, 86 år.

Hans Christian Wael, Hvide Sande, er død, 66 år.

Erling Filsø Poulsen, Ringkøbing, er død, 79 år.

Hans Aarre Jerne, Skjern, er død, 76 år.

Elin Maren Vedøe Jensen, Skjern, er død, 65 år.

Mette Marie Jensen, Skjern, er død, 101 år.

DET SKER

Forfatteraften

Tirsdag klokken 19.00 er der forfatteraften på Vestjysk Gymnasium i Tarm, hvor forfatter Peter Øvig i en samtale med journalist Christian Baadsgaard vil fortælle om sin nye bog, ”Dem, der ikke tier”.

Foredrag med tv-kok

Onsdag klokken 19.00 er der foredrag på Skjern Bibliotek med tv-kokken Claus Holm.

Koncert på Generator

Torsdag klokken 20.00 er der koncert med Mais Uma, der spiller brasiliansk inspireret jazz på Generator i Ringkøbing.

Halloween i Tarm

Fredag fra klokken 13.00 til 15.00 er der forskellige Halloween-aktiviteter for børn ved Kulturtagene i Tarm.

Livemusik i kulturcentret

Fredag klokken 18.00 er der livemusik ved Blue Men Convention i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

Nordsø Cup

Lørdag afholdes en af Skandinaviens største surfcasting-konkurrencer, Nordsø Cup. Konkurrencen finder sted på stranden nord for Søndervig.

Det kan du se i biografen

Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene ”Bastarden”, ”The Miracle Club”, ”Blackberry” og ”Hygge!”.


SPORT

Skjern Håndbold tabte ude

Skjern Håndbold tabte fredag 25-29 ude til Sønderjyske. Holdet skal på lørdag møde Ringsted på hjemmebane.

Ringkøbing Håndbold fik udesejr

Ringkøbing Håndbold vandt fredag 33-31 ude over Aarhus. Holdet skal på lørdag møde København på hjemmebane.

Ringkøbing IF fik uafgjort

Ringkøbing IF spillede lørdag 1-1 Nørresundby på udebane. Holdet ligger på sjettepladsen med 14 point efter 11 kampe.

BK Klitten møder Holstebro

I Jyllandsserien fik Ølstrup en sejr på 3-0 over Søften, som blev taberdømt, fordi de ikke kunne stille hold. BK Klitten møder mandag Holstebro på hjemmebane.

Skjern spillede uafgjort

I Serie 1 spillede Skjern lørdag 1-1 hjemme mod Silkeborg. Holdet ligger på syvendepladsen med 12 point efter 12 kampe.

Flere lokale sejre i Serie 3

I Serie 3 vandt Tarm lørdag 2-1 over Varde på udebane. Videbæk vandt fredag 3-0 ude over FH Herning på udebane. Spjald vandt lørdag 3-2 over BFH på udebane. Vorgod-Barde møder søndag Herning Fremad på udebane.

BOLIGMARKEDET

Nye boliger til salg

Skovvænget 3, Videbæk: 1.095.000 kr.

Nørregade 1, Videbæk: 1.095.000 kr.

Mølgårdsvej 8, Troldhede: 945.000 kr.

Farvergade 11, Fjelstervang: 695.000 kr.

Nygade 37, Skjern: 1.095.000 kr.

Kløvervænget 6, Skjern: 1.795.000 kr.

Svinget 26, Tarm: 1.495.000 kr.

Møllebakken 42, Rækker Mølle: 995.000 kr.

Østerbyvej 48, Vostrup: 875.000 kr.

Egvadvej 23, Foersum: 575.000 kr.

Livadiavej 8, Hvide Sande: 1.195.000 kr.

Apollovej 65, Hvide Sande: 1.295.000 kr.

Tværvej 8, Hvide Sande: 1.295.000 kr.

Torstedvej 96, Tim: 1.995.000 kr.

Skovbrynet 18, Ølstrup: 1.495.000 kr.

ERHVERV

Ny virksomhed i Skjern

Der er blevet stiftet en ny tømrervirksomhed i Skjern med navnet Tømrermester Rasmus Skaaning ApS.

Ny virksomhed i Sdr. Bork

Daniel Bjerregaard, Jitprapa Kotalunam Bjerregaard, Bodil Lind Rønje og Jacob Lind Thomsen har stiftet selskabet Foodwest ApS i Sdr. Bork med Daniel Bjerregaard som direktør. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og service.

Selskab opløst

Selskabet Fjelstervang Købmand ApS er blevet opløst.

Selskab opløst

Selskabet DK-Lightning A/S i Torsted er blevet opløst.

Direktørskifte

Torben Axel Madsen er tiltrådt som direktør for selskabet BB Ejendomme Skjern ApS. Han afløser Bodil Madsen.

Comments


bottom of page