17. november 2024
LOKALT
Flere penge til lufthavn
Byrådet skal tirsdag tage stilling til, om der skal skydes flere penge i den økonomisk skrantende Midtjyllands Lufthavn. Denne gang har lufthavnen bedt om 7 millioner kroner, hvoraf Ringkøbing-Skjern Kommunes andel er på godt en halv million kroner. Ulrik Wilbek, der er formand for Midtjyllands Lufthavn, har for nylig meldt ud, at han forventer, at lufthavnen inden for kort tid enten vil lukke eller blive solgt, fordi det ikke er muligt at opretholde en indenrigsrute til København. Borgmesteren i Silkeborg Kommune har efterfølgende meldt ud, at kommunen overvejer at trække sig fra ejerkredsen. I Økonomiudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune var der opbakning til forslaget fra Venstre og Socialdemokratiet. Kristendemokraterne, Konservative og SF stemte imod.
Millionstøtte til egnsteater
Byrådet skal også tage stilling til den aftale, kommunen har med Teatret Om i Ringkøbing. Det fremgår af dagsordenen, at teatret står til at modtage 16 millioner kroner i offentlig støtte i løbet af de næste fire år, hvoraf knap 10 millioner kroner betales af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Nu får Skjern sin McDonald´s
Den 21. november åbner McDonald´s sin restaurant på Jægervej i Skjern. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som oplyser, at restauranten efter planen kommer til at beskæftige 45 medarbejdere.
Tysk maskingevær fra krigens tid
Politiet har indført en ”frit lejde”-ordning, hvor man frem til den 30. november har mulighed for at indlevere ulovlige våben. I den forbindelse har lokalpolitiet i Ringkøbing blandt andet modtaget en tysk maskinpistol, der stammer tilbage fra Anden Verdenskrig. Der er tale om en maskinpistol af modellen MP 40. Det skriver TV Midtvest. Midt- og Vestjyllands Politikreds er den politikreds i Danmark, der har modtaget flest våben i forbindelse med ordningen. I alt er der indleveret flere end 1.300 våben fra borgere i kredsen.
Vestas fyrer på kontorerne
Vestas har i denne uge meldt ud, at selskabet gennemfører en fyringsrunde, som betyder, at der skal fyres 90 administrative medarbejdere. De fleste af fyringerne sker på hovedkontoret i Aarhus, men der vil også blive fyret medarbejdere på Vestas´ kontorer i Ringkøbing og Videbæk.
Dødsfald
Lilian Borg, Tarm, er død, 92 år.
Hanne Jensen, Ringkøbing, er død, 80 år.
Hanne Rasmussen, Kloster, er død, 77 år.
Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍
DET SKER
Foredrag på Fiskeriets Hus
Torsdag klokken 19.30 er der foredrag om spækhuggere på Fiskeriets Hus i Hvide Sande.
Koncert på Generator
Torsdag klokken 20.00 er der koncert med Patina på Generator i Ringkøbing.
Juletræet tændes i Skjern
Fredag klokken 16.00 tændes juletræet i midtbyen i Skjern.
Juletræet tændes i Ringkøbing
Fredag klokken 16.30 tændes juletræet på Torvet i Ringkøbing.
Koncert på Generator
Fredag klokken 20.00 er der koncert med Kajsa Vala på Generator i Ringkøbing.
Koncert på Mejeriet
Fredag klokken 20.00 er der koncert med Bamse Jam på Mejeriet i Tarm.
Julemarked i Grønbjerg
Lørdag fra klokken 10.00 til 15.00 er der julemarked i Grønbjerg Forsamlingshus.
Koncert på Generator
Lørdag klokken 20.00 er der koncert med Melanie Dekker på Generator i Ringkøbing.
Det kan du se i biografen
Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene "The Apprentice", "Gladiator II", "Hende", "One Life" og "Wicked".
BOLIGMARKEDET
Nye boliger til salg
Birkevænget 25, Videbæk: 795.000 kr.
Nørrealle 2, Videbæk: 495.000 kr.
Grønnegade 7, Grønbjerg: 750.000 kr.
Farvergade 7, Fjelstervang: 1.195.000 kr.
Duevej 4, Skjern: 1.250.000 kr.
Kløvervej 20, Tarm: 1.025.000 kr.
Agervej 41, Borris: 1.395.000 kr.
Gl. Skuldbølvej 4, Hemmet: 695.000 kr.
Rindum Engvej 2A, Ringkøbing: 3.148.000 kr.
Rindum Engvej 2B, Ringkøbing: 2.748.000 kr.
Amtmandens Allé 9, Ringkøbing: 4.298.000 kr.
Parallelvej 18, Hvide Sande: 1.598.000 kr.
Chr. Nielsensvej 1, Hvide Sande: 795.000 kr.
Dejbjergvej 13, Lem St.: 795.000 kr.
Højdedraget 59, Lem St.: 945.000 kr.
Byvejen 55, Ølstrup: 1.645.000 kr.
ANNONCE
Kirkevej 36, Ringkøbing
🏠 Boligareal: 231 m2
🌳 Grundareal: 1.047 m2
👍 Meget velholdt
SPORT
Håndbold
Herrer
Sønderjyske-Skjern: 25-30
Damer
Ringkøbing-Silkeborg Voel: 31-23
ERHVERV
Stifter nyt selskab
Anja Nielsen har stiftet Anjas pladeværksted ApS i Grønbjerg. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og service.
Stifter nyt selskab
Hayder Naseer Hussain Al-Karradi har stiftet H.A.K. ApS i Lem St. Selskabets formål er at drive skønhedsklinik.
Skifter navn og ledelse
Insula Hvide Sande A/S har skiftet navn til First Seafood Hvide Sande A/S. Samtidig er Andreas Sundnes ny formand for selskabet. Han afløser Amund Fjørtoft. Flemming Hansen er ny direktør for selskabet. Han afløser Morten Veilgaard Sander og Jesper Kold Sørensen.
Nye bestyrelsesmedlemmer
Randi Christiansen og Thomas Bronton Jacobsen er nye medlemmer af bestyrelsen i Ejendomsselskabet Stauning Mejeri ApS. Samtidig er Lene Hagerup Hindbo trådt ud af bestyrelsen.
Nyt bestyrelsesmedlem
Peter Basland Hvolgaard er nyt bestyrelsesmedlem i selskabet Vognmand Kim Christensen, Skjern ApS. Han afløser Karin Christensen.
Selskab opløst
Riru ApS i Sdr. Vium er blevet opløst.
Hvis du gik glip af sidste udgave af Vestnyt Søndag, kan du læse den her.