top of page

Vestnyt Søndag - uge 48

  • Forfatters billede: Svend Boye Thomsen
    Svend Boye Thomsen
  • for 3 dage siden
  • 2 min læsning

30. november 2025

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

 LOKALT 

​​​​​​​​​​​​​​​

50 nye boliger på vej i Tarm

Økonomiudvalget skal tirsdag behandle en ansøgning om et boligprojekt med plads til 50 nye boliger ved Stationsvej i Tarm. Området ligger centralt i Tarm og husede indtil 2017 Tarm Skolefabrik. Sagen har tidligere været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, hvor der var fuld opbakning til projektet.

​​

Borgmesterkæden skifter ejer 

Først var det Mads Fuglede (DD). Så var det Lennart Qvist (K). Nu ser det ud til, at det i stedet ender med, at Lone Andersen (V) bliver borgmester med opbakning fra S, SF og K. Det meddelte de fire partier efter et møde torsdag. Ringkøbing-Skjern Kommune står dermed til at få sin første kvindelige borgmester. Lone Andersen fik 1.981 personlige stemmer ved valget. 

En hel stribe veje forbedres

Teknik- og Miljøudvalget skal tirsdag behandle et forslag om at etablere såkaldte 2 minus 1-veje seks steder i kommunen. Formålet er at øge trafiksikkerheden for både bilister og bløde trafikanter. De seks steder er Bandsbyvej i Kloster, Falenvej i Nr. Bork, Ahlervej i Borris, Sønderskovvej i Borris, Overvej i Fjelstervang og Foersumvej i Tarm.

​​​​

Fitness med udsigt i Hvide Sande

Hvide Sande Idræts & Svømmehal har udvidet sin fitnessafdeling med en ekstra etage, som er taget i brug i denne uge. I det nye lokale kan man træne med en flot udsigt over den nordlige del af byen. Henriette Bloch Thomsen, der er daglig leder af hallen, forklarer til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at udvidelsen skyldes, at der er stor efterspørgsel på at træne i Hvide Sande, især i ferieperioderne, hvor der også er mange turister, som træner i centret. 

Ny vicedirektør i Skjern Bank 

Michael Tang Nielsen bliver ny vicedirektør i Skjern Bank. Han er 47 år og har siden 2001 været ansat i banken, hvor han har haft ledende stillinger siden 2006, senest som finanschef. 

 

Skjern henter profil til stregen 

Skjern Håndbold har underskrevet en toårig kontrakt med den 27-årige stregspiller Joachim Møller. Han skifter fra TMS Ringsted, hvor han er anfører. Aftalen løber fra sommeren næste år.  


​Dødsfald ​​​

Erling Iversen, Videbæk, er død, 94 år.

Anders Hansen, Tarm, er død, 72 år.

Nina Ryer, Tarm, er død, 98 år.

Karlo Villadsen, Ringkøbing, er død, 91 år.

Ulla Sørensen, Ringkøbing, er død, 76 år.

Jette Jensen, Ringkøbing, er død, 66 år.

Helene Kristensen, Ringkøbing, er død, 88 år.

Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍

 
 
bottom of page