top of page

Vestnyt Søndag - uge 49

  • Forfatters billede: Svend Boye Thomsen
    Svend Boye Thomsen
  • 9. dec. 2025
  • 2 min læsning

7. december 2025

​​​​​​​​​​​​​​​​​

De skal spille til Rock i Ringkøbing

Rock i Ringkøbing har offentliggjort navnene på en række af de musikere, der giver koncert til sommer. Det drejer sig om Gobs, Jonah Blacksmith, Madsen, Von Quar, Icekiid, Volf Band, Hampenberg, Brown & Yepha, Joey Moe, Rasmus Walter og Djämes Braun. Rock i Ringkøbing holdes den 4. juli.

KD går med i konstituering

Kristendemokraterne har i denne uge tilsluttet sig aftalen om at gøre Lone Andersen (V) til borgmester. Det betyder, at der nu er 20 mandater bag aftalen, hvor også Socialdemokratiet, Konservative og SF er med. Kristian Andersen (KD) bliver 1. viceborgmester, og Niels Kristian Larsen (SF) bliver 2. viceborgmester. Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti står uden for aftalen.

 

Sådan fordeles formandsposterne 

Der er også sat navne på, hvem der bliver formænd for de forskellige udvalg i byrådet. Lone Andersen (V) bliver formand for Økonomiudvalget. Henrik Hammelsvang (V) bliver formand for Plan- og Trafikudvalget. Erik Viborg (V) bliver formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Jens Jensen (S) bliver formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Kristian Andersen (KD) bliver formand for Børne- og Familieudvalget. Jens Erik Damgaard (KD) bliver formand for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget. Lennart Qvist (K) bliver formand for Ældre- og Sundhedsudvalget. Niels Rasmussen (SF) bliver formand for Børne- og Ungeudvalget. Det er ikke meldt ud endnu, hvem der bliver formand for Klima-, Miljø- og Naturudvalget.

Skjern-elever hyldet i rekordbog

En gruppe indskolingselever fra Skjern Folkeskole er blevet optaget i Børnenes Rekordbog for deres arbejde med at bygge en 1,75 meter høj pyramide af i alt 1.035 mælkekartoner. Pyramiden blev til i et fælles projekt udført af seks elever: Ali Kadi, Marcus Falk-Jørgensen, Louis, Mathias Stenbæk Faartoft, Jeppe Kragh Madsen og Meliaz Skov Olsen, som alle er mellem 7 og 9 år.

Får erstatning for ulvedrab på hund

Arne Jørgensen, der bor mellem Tim og Torsted, mistede i januar sin hund. En efterfølgende undersøgelse slog fast, at det var en ulv, der stod bag drabet. Nu har han fået en erstatning på 14.000 kroner, oplyser TV Midtvest. Pengene har han tænkt sig at donere til et velgørende formål. 

​Dødsfald ​​​

Harald Meyer, Tarm, er død, 97 år. 

Magda Jensen, Skjern, er død, 97 år. 

Johannes Ibsen, Skjern, er død, 81 år. 

Birgit Lisby, Videbæk, er død, 85 år. 

Ole Larsen, Videbæk, er død, 68 år. 

Margit Jensen, Hvide Sande, er død, 88 år. 

Viola Jørgensen, Vedersø, er død, 77 år. 

Inger Larsen, Ringkøbing, er død, 92 år. 

Erik Iversen, Ringkøbing, er død, 85 år. 

Erik Bank, Ringkøbing, er død, 78 år. 

Søren Steffensen, Ringkøbing, er død, 78 år. 

​​

Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍

 
 
bottom of page