top of page

Vestnyt Søndag - uge 12

  • Forfatters billede: Svend Boye Thomsen
    Svend Boye Thomsen
  • 23. mar.
  • 2 min læsning

22. marts 2026

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Byggeri af børnehave i gang 

Byggeriet af den nye børnehave Solstrålen i Videbæk blev sat i gang torsdag. Det skriver Herning Folkeblad. Projektet har været længe undervejs og blev senest udskudt, fordi det viste sig dyrere end først antaget. Byrådsmedlem Birgitte Skovkær (V) tog det første spadestik.

Skjern-veteran stopper karrieren

34-årige Morten Vium indstiller karrieren efter denne sæson. Højrefløjen vendte for tre år siden tilbage til Skjern Håndbold, hvor han også spillede som ungdomsspiller og var en del af ligaholdet i 2011-2013. Han har desuden spillet for Ribe-Esbjerg samt de franske klubber US Ivry og Chartres.

Lene Balleby bliver hofdame

Lene Balleby fra Ringkøbing er udnævnt til hofdame for dronning Margrethe. Det skriver Billed-Bladet. 69-årige Balleby var i en årrække kommunikationschef for kongehuset frem til sin fratræden i februar sidste år. Som hofdame skal hun ledsage dronningen ved arrangementer i ind- og udland.

Kampvalg om formandspost

Der var kampvalg om formandsposten ved generalforsamlingen i Ringkøbing-Skjern Venstre. Jens Peder Bendtsen fra Ringkøbing udfordrede den siddende formand Hans Christian Tylvad fra Rækker Mølle. Tylvad genvandt posten med 36 stemmer mod 35. Det er første gang, der har været kampvalg om formandsposten.

Flexboliger i Hvide Sande

Plan- og Trafikudvalget skal mandag tage stilling til, hvor i Hvide Sande man fremover vil tillade flexboliger. Sagen har for nylig været i høring, og på den baggrund skal udvalget nu forholde sig til tre forskellige forslag. Forslagene indebærer alle et forbud mod flexboliger i den nordlige del af byen. Forskellen på dem er, i hvilken udstrækning flexboliger skal tillades syd for slusen. 

​​

​​Dødsfald ​​​​

Henrik Bøving, Tarm, 89 år.

Ole Pedersen, 72 år. Skjern.

Ruby Jensen, Skjern, 89 år.

Birgitte Sørensen, Ringkøbing, 80 år.

Frede Kristensen, Ringkøbing, 88 år.

Knud Erik Søgaard, Ringkøbing, 79 år.

Jørgen Borg, Tim, 81 år.

Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍

 
 
bottom of page