top of page

Vestnyt Søndag - uge 19

  • Forfatters billede: Svend Boye Thomsen
    Svend Boye Thomsen
  • for 4 dage siden
  • 2 min læsning

10. maj 

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Sommerhuspriser når nye højder

Der er stor efterspørgsel på de vestjyske sommerhuse, og det smitter af på salgspriserne, som er rekordhøje. I december sidste år rundede den gennemsnitlige kvadratmeterpris for første gang 23.000 kr., og i februar i år sneg den sig over 24.000 kr. Til sammenligning kostede sommerhusene i første kvartal for fem år siden ca. 17.000 kr. pr. kvadratmeter.

Medie spekulerer i salg af ABC

Indehaverne af ABC Lavpris, der er grundlagt i Videbæk og har hovedkontor i Tarm, overvejer ifølge Dagbladet Børsen at sælge hele eller dele af forretningen. Henning Tobiasen, der er medejer af lavpriskæden, afviser i artiklen at kommentere, om selve forretningen er til salg. Han bekræfter dog, at kæden overvejer at sælge sine 15 ejendomme for i stedet at leje sig ind i dem.

Brugte drone i jagt på ulovlig knallert

Politiet gennemførte torsdag en større færdselsaktion, bl.a. i Skjern, Tarm og Videbæk, med fokus på ulovlige knallerter. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. I Skjern tog politiet en drone i brug i jagten på en 17-årig dreng, der forsøgte at stikke af på en tunet knallert. En 15-årig pige fra Tarm blev også standset på en tunet knallert.

Udvalg udsatte sag om biogasanlæg

Økonomi- og Koordinationsudvalget besluttede mandag at udsætte sagen om opførelse af et stort biogasanlæg ved No. Udvalget ønsker at undersøge alternative placeringer, inden det tager stilling, og det opfordrer desuden til, at der holdes et møde, hvor sagen kan drøftes mellem politikere, borgere og projektudviklere.

Nye boliger i Tarm og Hvide Sande

Der var til gengæld fuld opbakning i udvalget til, at der kan opføres 50 nye boliger i Tarm på den grund ved Stationsvej, der tidligere husede Tarm Stolefabrik. Også i Hvide Sande er der udsigt til nye boliger. Her drejer det sig om seks nye lejligheder, der udbudt som projektsalg på Nørregade på den grund, der tidligere husede værtshuset Kabyssen.

​​​Dødsfald ​​​​

Bjarne Kjærgaard, Spjald, 59 år.

Hans Erik Hansen, Tarm, 85 år.

Kurt Andersen, Sdr. Bork, 73 år.

H.C. Tylvad, Hanning, 59 år. 

Kiss Christoffersen, Skjern, 39 år.

Holger Simmelkjær, Skjern, 84 år.

Henning Mikkelsen, Ringkøbing, 85 år.

Sonja Knudsen, Ringkøbing, 90 år.

Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍

 
 
bottom of page