top of page

Vestnyt Søndag - uge 39

  • Forfatters billede: Svend Boye Thomsen
    Svend Boye Thomsen
  • 2. okt.
  • 2 min læsning

28. september 2025

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Vil opføre nye boliger i Spjald

Boligselskabet BoMidtVest har ansøgt Ringkøbing-Skjern Kommune om at etablere et nyt boligområde ved Blomstermarken i Spjald. Her ønsker selskabet at opføre 20 dobbelthuse på 100-115 kvadratmeter. 

Planer om vejforbedringer

Strækningen mellem Ringkøbing og Hvide Sande er meget trafikeret, og det giver udfordringer flere steder. Byrådet har derfor afsat midler til at optimere strækningen. Teknik- og Miljøudvalget skal tirsdag drøfte fire konkrete forslag til forbedringer. Et af forslagene er at gøre det lettere at komme til og fra sidevejen mod Lyngvig Fyr for på den måde at undgå farlige situationer og kødannelser.

​​

Flexboliger i Hvide Sande

Teknik- og Miljøudvalget skal også beslutte, hvor i Hvide Sande man fremover vil tillade flexboliger.  Sagen var i offentlig høring tidligere på året, og på den baggrund foreslår administrationen, at der kun gives nye tilladelser til flexboliger i et begrænset område umiddelbart nord og syd for slusen. 

​​

Fyringsrunde på Vestas

Vestas har afskediget 71 medarbejdere i Danmark. Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern drejer det sig blandt andet om 43 ansatte på fabrikkerne i Lem St. og Ringkøbing. I en mail til avisen oplyser selskabet, at fyringerne sker som led i en løbende tilpasning af organisationen.

​​

Droner i det vestjyske

Ligesom i resten af landet har politiet i denne uge fået flere anmeldelser om observationer af mystiske droner i det vestjyske. Det skriver TV Midtvest. Der er blandt andet observeret droner ved Videbæk, Tarm og Hemmet. Hvide Sande Havn har også meldt ud, at den er ekstra opmærksom på droner i disse dage.

Vil holde kirkeskatten i ro

Økonomiudvalget skal tirsdag tage stilling til, hvor meget der skal betales i kirkeskat næste år i Ringkøbing og Skjern provstier. Her foreslår administrationen, at skatten fastholdes på 1,05 procent. 

Dødsfald ​​​

Alma Møller, Skjern, er død, 87 år. 

Grethe Nielsen, Skjern, er død, 88 år. 

Signe Kristensen, Tarm, er død, 90 år. 

Henny Christensen, Tarm, er død, 88 år.

Dorthe Poulsen, Borris, er død, 48 år. 

Kurt Karlsson, Nr. Bork, er død, 81 år. 

Karen Lyndrup, Lem St., er død, 78 år. 

Rikardt Frølund, Videbæk, er død, 89 år. 

Bodil Christensen, Videbæk, er død, 80 år. 

 
 

© 2025 vestnyt.dk

bottom of page