Vestnyt Søndag - uge 4
- Svend Boye Thomsen
- for 7 dage siden
- 2 min læsning
25. januar 2026
LOKALT
Flere laks i Skjern Å
Efter to år med tilbagegang ser laksebestanden i Skjern Å igen ud til at være i fremgang. Ifølge den årlige opgørelse fra DTU Aqua blev opgangen af laks i 2025 estimeret til 4.227. Det er en markant stigning fra 2024, hvor tallet var 2.719, men fortsat et godt stykke under niveauet i 2022 på 7.553.
Sommerhus brændte ned
Sent mandag aften måtte brandvæsenet rykke ud til Bork Havn, hvor der var opstået brand i et sommerhus på Lukkebjerg. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Der var ingen personer i sommerhuset, som var helt overtændt, da brandfolkene ankom. Det vides endnu ikke, hvordan branden opstod.
Bankaktie sætter rekord
Det har været en god uge for aktionærerne i Ringkjøbing Landbobank. Onsdag meldte banken ud, at den opkøber egne aktier for 500 millioner kroner, og den meldte samtidig ud, at den forventer at få et overskud i 2026 på mellem 2 og 2,4 milliarder kroner. Meldingerne sendte aktien op i 1.630 kroner, hvilket er rekord.
Bank vil udvide hovedkontor
Plan- og Trafikudvalget skal tirsdag behandle en ansøgning fra Landbobanken, der ønsker at udvide sit hovedkontor i Ringkøbing for at få plads til flere medarbejdere. Det skal ske ved at ombygge Grosbøl-bygningen i Nygade. Projektet omfatter en renovering af facaden og en ændring af tagkonstruktionen på hovedbygningen, samt at der tilføjes en ekstra etage på den del af bygningen, der vender væk fra gågaden.
De skal også spille i Bork...
Bork Festival har offentliggjort fire nye navne på musikere, der giver koncerter på festivalen til sommer. Det drejer sig om Saveus, Artigeardit, Lord Siva og Juncker. Det er tidligere meldt ud, at bl.a. Lukas Graham, Gnags og TV2 optræder på festivalen, som finder sted fra den 29. juli til 1. august.
Dødsfald
Christian Nielsen, Videbæk, er død, 82 år.
Britta Holdgaard, Videbæk, er død, 74 år.
Mona Krogsgaard, Skjern, er død, 76 år.
Philip Jensen, Skjern, er død, 78 år.
Henning Jensen, Sdr. Bork, er død, 84 år.
Hans Jakobsen, Ringkøbing, er død, 61 år.
Hans Chr. Bock, Ringkøbing, er død, 82 år.
Inger Sørensen, Ringkøbing, er død, 83 år.
Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍
