top of page

Vestnyt Søndag - uge 5

  • Forfatters billede: Svend Boye Thomsen
    Svend Boye Thomsen
  • for 3 dage siden
  • 2 min læsning

1. februar 2026

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

LA størst ved skolevalget

Liberal Alliance blev med 24 procent af stemmerne det største parti ved skolevalget i Ringkøbing-Skjern Kommune. Socialdemokratiet blev næststørst med 19 procent.  Radikale Venstre fik 16 procent, Danmarksdemokraterne 13 procent og Dansk Folkeparti 7 procent. Venstre og Konservative opnåede hver 5 procent, mens SF og Enhedslisten begge fik 4 procent. 

​​​

​Stor eftersøgning ved Søndervig

Politiet var fredag eftermiddag talstærkt til stede ved Søndervig. Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV Midtvest, at der var tale om en eftersøgning gennemført i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi. Eftersøgningen blev afsluttet, da en person blev fundet død i det sydjyske. Politiet mistænker ikke, at der ligger et kriminelt forhold bag dødsfaldet.

​​

Vestjyder hyldet for frivillig indsats 

FrivilligVest uddelte fredag aften en række priser ved en prisuddeling i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Blandt modtagerne var Benny Steffensen fra Klittens Skytteforening, der blev kåret som Årets Forenings Ildsjæl, mens Emma Johansen Vang fra Spjald Idrætsforening blev hædret som Årets Ungleder. Kulturprisen gik til Furniture Station Tarm.

​​

Bank i top ti over skatteydere

Skat har i denne uge offentliggjort de åbne skattelister, som viser, hvilke virksomheder der betalte mest i skat i 2024. Her fremgår det, at Ringkjøbing Landbobank var blandt de ti største skatteydere i Danmark med en skattebetaling på 756 millioner kroner. 

Skjern-profil skadet ved EM

Skjern Håndbolds Emil Bergholdt har pådraget sig en overbelastningsskade i den ene fod under EM-slutrunden. Klubben oplyser i en pressemeddelelse, at Bergholdt i den kommende tid må gå med krykker, og at det endnu er for tidligt at vurdere, hvornår han er klar til igen at spille for Skjern.

​Dødsfald ​​​

Maren Mikkelsen, Spjald, er død, 101 år.

Doris Homann, Skjern, er død, 90 år.

Kaj Axelsen, Skjern, er død, 91 år.

Ida Simonsen, Tarm, er død, 78 år.

Henning Madsen, Ringkøbing, er død, 70 år.

Randi Sandal, Ringkøbing, er død, 74 år.

Ove Nørmark, Ringkøbing, er død, 84 år.

Henrik Haahr, Hvide Sande, er død, 91 år.

Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍

 
 
bottom of page