top of page

Vestnyt Søndag - uge 6

  • Forfatters billede: Svend Boye Thomsen
    Svend Boye Thomsen
  • for 3 dage siden
  • 2 min læsning

8. februar 2026​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Falck på plads i nye rammer

Falck har i denne uge indviet sin nye ambulancestation på Birkmosevej i Ringkøbing. Formålet med at opføre den nye station har været at styrke driften og at forbedre arbejdsforholdene for medarbejderne. Der er cirka 20 reddere tilknyttet stationen i Ringkøbing.

Stor grisestald brød i brand

Torsdag morgen brød en stor grisestald på Vestergårdvej vest for Borris i brand. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Det tog brandfolkene cirka en time at slukke branden, som formentlig opstod, fordi en lampe havde slået gnister. Ingen personer kom noget til, men nogle af grisene måtte flyttes til en anden stald, hvor de blev tilset af en dyrlæge.

Godkender salg af dommerkontor

Økonomi- og koordinationsudvalget godkendte på et møde mandag, at Ringkøbing Fjord Museer kan sælge Dommerkontoret på Kongevejen i Ringkøbing. Det er ejendomsudvikler Per Green, der ønsker at købe den historiske ejendom, som han planlægger at renovere for at gøre plads til fire eller fem lejligheder.

Skjern-profil stopper på landsholdet

Skjern Håndbolds Mads Mensah har efter EM-triumfen meddelt, at han stopper på landsholdet. Den 34-årige bagspiller debuterede på landsholdet i 2011 og nåede i alt 225 landskampe samt deltagelse ved 16 slutrunder. 

​​

Banker lander store overskud

Ringkjøbing Landbobank og Skjern Bank har begge offentliggjort regnskab for 2025. Landbobankens regnskab viser et overskud på 2,3 milliarder kroner, hvilket er rekord, og Skjern Bank fik et overskud på 246 millioner kroner mod 274 millioner kroner året før. 

​Dødsfald ​​​

Johanne Høj, Videbæk, 96 år. 

Jens Galsgaard, Skjern, 86 år. 

Gerda Jensen, Skjern, 90 år. 

Bodil Pedersen, Skjern, 91 år. 

Helle Bork-Larsen, Ringkøbing, 52 år. 

Danni Helsinghoff, Ringkøbing, 38 år. 

Tommy Larsen, Ringkøbing, 65 år. 

Else Nielsen, Ringkøbing, 93 år. 

Alice Fjord, Hvide Sande, 79 år. 

​​

Giv meget gerne opslaget et like på Facebook - så når vi ud til endnu flere 😊👍

 
 
bottom of page