top of page
Forfatters billedeSvend Boye Thomsen

Vestnyt Søndag - uge 37

Opdateret: 24. sep. 2023



17. september 2023

LOKALT

To plejehjem risikerer at lukke

Ringkøbing-Skjern Kommunes administration foreslår, at man lukker to af de kommunale plejehjem. Det drejer sig om Hemmet Plejehjem og om Holmbohjemmet i Kloster. Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til sagen på et møde onsdag. Vælger politikerne at følge administrationens indstilling, vil Holmbohjemmet blive lukket ved udgangen af november 2024, og Hemmet Plejehjem vil blive lukket ved udgangen af november 2025.

Rema1000 melder ud om nye butikker

For nogle uger siden kom det frem, at Rema1000 har købt de bygninger i Hvide Sande og Ringkøbing, hvor der i dag er Aldi-butikker, og nu kan Dagbladet Ringkøbing-Skjern fortælle, at Rema1000 efter planen åbner butikken på Parallelvej i Hvide Sande før påske næste år, og at butikken på Skolevænget i Ringkøbing forventes at åbne til sommer næste år. Rema1000 har i forvejen en butik på Nordre Ringvej i Ringkøbing.

Fiskerne lander mange industrifisk

Der er godt gang i fiskeriet ud for Hvide Sande, hvor det er sæson for fiskeri efter industrifisken brisling, der bruges til fremstilling af fiskeolie og fiskemel. Fra 1. august til 15. september har fiskerne landet cirka 11.000 ton brisling til Hvide Sande til en værdi på 39 millioner kroner. Sammenlignet med sidste år er der tale om en ganske pæn fremgang, som skyldes, at fiskerne i år har fået en markant større kvote på brisling, og at priserne samtidig er steget.

Karate er blevet populært i Ringkøbing

Det er blevet populært at dyrke karate i Ringkøbing. På mindre end to år har den lokale karateklub, der holder til i Vesterhavshallen, mere end fordoblet sit medlemstal, så man nu er oppe på 40 medlemmer. Det fortæller Alex Uhrskov Christensen, der er formand og chefinstruktør i klubben. 25 af medlemmerne er på børneholdet, og 15 af medlemmerne er på junior- og seniorholdet.

Det skal byrådet diskutere

På tirsdag er der byrådsmøde. Her skal byrådet førstebehandle det budget, der blev indgået aftale om for et par uger siden. Byrådet skal også tage stilling til, om der skal kunne opføres en Netto i Søndervig.

Dødsfald

Aage Guldberg Lauridsen, Videbæk, er død, 87 år.

Vagn Jeppesen, Tim, er død, 86 år.

Thorkild Andersen, Tim, er død, 87 år.

Rune Vestergaard Madsen, Ringkøbing, er død, 42 år.

DET SKER

Hvide Sande Masterclass

Der er en række koncerter i Hvide Sande fra mandag til fredag - og i Skjern søndag - i forbindelse med Hvide Sande Masterclass. Du kan se programmet her.

Fyraftenssang i Ringkøbing Kirke

Onsdag klokken 16.30 er der fyraftenssang i Ringkøbing Kirke, hvor der synges sange fra Højskolesangbogen. Charlotte Søborg fra Røde Kors er sangvært.

Forfatterbesøg for børn på bibliotekerne

Børnebogsforfatteren Thomas Brunstrøm, bedre kendt som "Sallys far", besøger i den kommende uge bibliotekerne i Hvide Sande, Ringkøbing, Videbæk og Skjern. I skrivende stund er der fortsat ledige billetter til arrangementet i Skjern, som finder sted torsdag klokken 17.00.

Koncert på Generator

Lørdag klokken 20.00 er der koncert på Generator med de svenske folkemusikere Väsen + Ale Möller.

Larsen Junior kommer til Spjald

Sylvester Larsen, der er søn af Kim Larsen, giver søndag klokken 14.00 koncert i Spjald Kulturhus med sit band ”Sly and the man”.

Det kan du se i biografen

Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene ”Operation Napoleon”, ”After Everything” og ”Askepot”.

SPORT

Skjern Håndbold vandt over Nordsjælland

Skjern Håndbold vandt torsdag 27-22 på hjemmebane over Nordsjælland. Tirsdag skal holdet møde Bjerringbro/Silkeborg på udebane.

Ringkøbing Håndbold skal møde Ajax København

Ringkøbing Håndbold har ikke spillet kamp i denne uge, men holdet skal på onsdag møde Ajax København på hjemmebane.

Nederlag til Ringkøbing IF mod Kjellerup

Ringkøbing IF tabte fredag 0-1 hjemme mod Kjellerup i Danmarksserien i fodbold. Ringkøbing IF ligger på tredjepladsen med 10 point efter 6 kampe.

BK Klitten skal møde Odder

I Jyllandsserien møder BK Klitten søndag Odder på hjemmebane. Ølstrup møder søndag TRIF på hjemmebane. Forud for søndagens kampe ligger BK Klitten på tredjepladsen med 12 point efter 7 kampe, og Ølstrup ligger på ottendepladsen med 4 point efter 7 kampe.

Skjern tabte til Ikast

I Serie 1 tabte Skjern mandag 1-2 på hjemmebane mod Ikast. Søndag møder holdet Skibet på hjemmebane.

To sejre til Spjald i serie 3

I Serie 3 vandt Tarm lørdag 3-1 på udebane mod Oksbøl. Tidligere på ugen tabte Tarm 0-3 ude mod Esbjerg. Spjald vandt mandag 3-1 ude over Ikast, og fredag vandt Spjald 6-1 ude over FH Herning. Videbæk vandt lørdag 3-1 hjemme mod Herning Fremad. Vorgod-Barde spiller søndag hjemme mod Hammerum.

BOLIGMARKEDET

Nye boliger til salg

St. Nørgårdsvej 26, Skjern: 1.295.000 kr.

Lindealle 20, Skjern: 2.495.000 kr.

Tranevej 4, Skjern: 1.795.000 kr.

Tulipanvej 5, Skjern: 1.795.000 kr.

Oldager Allé 17, Skjern: 2.775.000 kr.

Poppelvej 24, Tarm: 785.000 kr.

Skolevænget 3, Borris: 1.295.000 kr.

Grøndal 3, Borris: 1.275.000 kr.

Teglgårdsvej 12, Foersum: 795.000 kr.

Poulsgårdsvej 1, Ringkøbing: 1.798.000 kr.

Bogfinkevej 30, Ringkøbing: 1.948.000 kr.

Kongevejen 12, Ringkøbing: 2.495.000 kr.

Mellemgade 13, 1.tv., Ringkøbing: 1.295.000 kr.

Fjordengen 54, Hvide Sande: 2.195.000 kr.

Toftvej 10A, Holmsland: 2.498.000 kr.

Kirkemarken 2, Ølstrup: 2.095.000 kr.

Kodalsvej 6, Spjald: 2.175.000 kr.

Skovbakken 22, Spjald: 1.395.000 kr.


ERVERVSNYT

Lodberg Entreprenør ApS i Egeris er gået konkurs.

Mayoka ApS i Lem St. har skiftet navn til Feel Free Adventurs ApS. Samtidig er Arne Lund Mogensen tiltrådt som direktør. Selskabets formål er at udbyde højskoleophold i udlandet.

Der er vedtaget likvidation af selskabet Ringkøbing Varmepumpe ApS.

Hvis du gik glip af Vestnyt Søndag i sidste uge, kan du læse den her.

bottom of page