top of page
  • Forfatters billedeSvend Thomsen

Vestnyt Søndag - uge 45


12. november 2023

LOKALT

Vestas er tilbage på rette kurs

Vestas fremlagde i denne uge sit regnskab for 3. kvartal, og regnskabet var markant bedre end forventet. Det skyldes, at Vestas har fået højere priser for sine møller de seneste måneder end ventet, og at virksomheden samtidig har formået at nedbringe sine omkostninger. Vestas kom ud af 2022 med et stort underskud, men forventningen er nu, at der for 2023 igen vil være sorte tal på bundlinjen. Vestas´ aktiekurs steg med næsten 10 procent efter offentliggørelsen af regnskabet.

Politiet ser med alvor på syrebomber

Midt- og Vestjyllands Politi ser med stor alvor på to sager, hvor der tidligere på måneden blev kastet syrebomber ind i private haver i Skjern. For selv om der meget vel kan være tale om drengestreger, kan den slags gå meget galt, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Den ene af de to syrebomber blev kastet ind i en have på Hjejlevej, og den anden blev kastet ind i en have på Ånumvej. Det skete i begge tilfælde om aftenen lørdag den 4. november.

Vestjylland Forsikring har tilfredse kunder

Vestjylland Forsikring har de mest tilfredse forsikringskunder i Danmark. Det viser en undersøgelse fra EPSI Rating Danmark. Her scorer Vestjylland Forsikring som det eneste forsikringsselskab en karakter på mere end 85 på en skala fra 1 til 100. Gennemsnittet for branchen er 76. Det er sjette gang på otte år, at Vestjylland Forsikring scorer højest i undersøgelsen.

Slut med schnitzler på Røgind Kro

Den mere end 100 år gamle landevejskro Røgind Kro, der ligger vest for Ringkøbing, holdt fredag åbent for sidste gang. Når kroen nu er lukket, skyldes det, at landevejen mellem Ringkøbing og Herning skal udvides med et ekstra spor. Røgind Kro blev opført i år 1900, og i de sidste 25 år har Ruth Laursen været indehaver af kroen. Hun sagde for nylig i et indslag på TV Midtvest, at hun synes, det er vemodigt at lukke kroen, men at hun med sine 77 år også føler sig klar til at gå på pension.

Hvide Sande-købmænd er landets bedste

Michael Sangill og Thomas Pedersen, der er indehavere af de to Spar-butikker i Hvide Sande, er blevet kåret til årets købmænd i Spar-kæden, der har over 130 butikker i Danmark. En del af begrundelsen for at give prisen til de to Hvide Sande-købmænd var, at de har gennemført en omfattende og meget flot renovering af butikken på Parallelvej i Hvide Sande.

Dødsfald

Asta Johansen, Spjald, er død, 88 år.

Anne Kristensen, Tarm, er død, 74 år.

Verner Kirkegaard, Ringkøbing, er død, 72 år.

Inge Lise Bjerg, Ringkøbing, er død, 71 år.

DET SKER

Foredrag om psykisk sygdom

Onsdag klokken 19.00 er der foredrag på Skjern Bibliotek med Dan Lind Hansen, der fortæller om, hvordan det er at leve med skizofreni.

Hatteteater i Videbæk

Torsdag klokken 10.00 er der ”hatteteater” for børn med Honningbanden på Videbæk Bibliotek.

Juletræet tændes i Skjern

Fredag klokken 16.00 kan du møde julemanden ved Møllen på Langagervej i Skjern. Herfra går turen til Pakhustorvet, hvor juletræet tændes, og der vil være julemusik og julegodter.

Juletræet tændes i Ringkøbing

Fredag klokken 16.30 ankommer julemanden til Ringkøbing Havn, hvorfra turen går til Ringkøbing Torv, hvor juletræet tændes, og der vil være julemusik og risengrød.

Koncert med Søs Fenger

Fredag klokken 20.00 er der koncert på Remisen i Skjern med Søs Fenger.

Koncert på Generator

Fredag klokken 20.00 er der koncert på Generator i Ringkøbing med Ring Them Bells.

Koncert på Generator

Lørdag klokken 20.00 er der koncert på Generator i Ringkøbing med Guns N’ Roses Tribute.

Det kan du se i biografen

Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene ”Når befrielsen kommer”, ”Hygge!”, ”The Marvels”, ”Close” og ”The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes”

SPORT

Skjern Håndbold tabte til GOG

Skjern Håndbold tabte lørdag 26-29 til GOG på udebane. Skjern Håndbold ligger nu nummer syv med 11 point efter 12 kampe.

Ringkøbing Håndbold møder Viborg

Ringkøbing Håndbold har ikke spillet kamp i denne uge. Holdet skal onsdag møde Viborg på udebane.

Ringkøbing IF møder Viby

Ringkøbing IF skal søndag møde Viby på hjemmebane i efterårets sidste kamp i Danmarksserien. Kampen er også den sidste for klubbens mangeårige profil Lennard Lauridsen, der har besluttet at indstille sin karriere. Kampen begynder klokken 12.00, og der er fri entre på Green Arena. Forud for weekendens kampe ligger Ringkøbing IF på femtepladsen med 18 point efter 13 kampe.

BK Klitten undgik nedrykning

BK Klitten vandt lørdag 2-1 over VSK Aarhus i en kvalifikationskamp om at undgå nedrykning til Serie 1. Det betyder, at BK Klitten får en sæson mere i Jyllandsserien.

Skjern undgik også nedrykning

Skjern vandt lørdag 2-1 over NUGF Viborg på hjemmebane i en kamp om at undgå nedrykning til Serie 2. Det betyder, at Skjern får en sæson mere i Serie 1.

BOLIGMARKEDET

Nye boliger til salg

Samsøgade 7, Ringkøbing: 1.995.000 kr.

Skolevej 5, Ringkøbing: 2.795.000 kr.

Færøgade 3, Ringkøbing: 1.698.000 kr.

Heboltoft 83, Velling: 2.398.000 kr.

Velling Kirkeby 71, Velling: 1.098.000 kr.

Stationsvej 17, Videbæk: 845.000 kr.

Gl. Kongevej 40, Videbæk: 845.000 kr.

Rundingen 11, Grønbjerg: 785.000 kr.

Spurvevej 4, Vorgod: 1.395.000 kr.

Vibevej 24, Tarm: 1.495.000 kr.

Søvejen 9, Sædding: 995.000 kr.

Stenbjergvej 12, Lønborg: 645.000 kr.

ERHVERV

Udskiftning i bestyrelse

Tom Krøjgaard Pedersen er ny formand for selskabet NowDanmark ApS i Ringkøbing. Samtidig er Jeppe Aarup Haubjerg og Torben Ting Madsen nye medlemmer af bestyrelsen. De afløser Søren Oluff Lydig Kristensen, Per Møgelgaard Nielsen og Jens Kirkegaard Pedersen.

Flytter adresse

Wahlberg Murerfirma ApS har flyttet adresse fra Rimmerhus til København.

Flytter adresse

Hej Fonden har flyttet adresse fra Skjern til Vanløse.

Flytter adresse

I.B. Byg og Renovering ApS har flyttet adresse fra Borris til Karby på Mors.

Selskab opløst

Selskabet Profloor ApS i Videbæk er blevet opløst.

Selskab vil opløses

Selskabet Jagt i Polen direkte ApS i Skjern har anmodet Skifteretten om at blive opløst.

Selskab vil opløses

Selskabet K.G.S. Design ApS i Ringkøbing har anmodet Skifteretten om at blive opløst.

Selskab vil opløses

Selskabet Vestjysk Drone ApS i Spjald har anmodet Skifteretten om at blive opløst.

Hvis du gik glip af Vestnyt Søndag i sidste uge, kan du læse den her.

コメント


bottom of page