top of page
  • Forfatters billedeSvend Thomsen

Vestnyt Søndag - uge 49

10. december 2023

LOKALT 

Vestas fortsætter aktieoptur 

Efter en længere periode med faldende aktiekurs er situationen vendt til det bedre for aktionærerne i Vestas. I løbet af de seneste to måneder er Vestas´ aktiekurs steget med 40 procent fra kurs 135 i begyndelsen af oktober til kurs 190 fredag i denne uge. En væsentlig del af forklaringen er, at Vestas´ regnskab for 3. kvartal viste, at Vestas tjener flere penge på møllerne end ventet, og at selskabet samtidig har formået at nedbringe sine omkostninger. 

Får lov at fange flere fisk 

Mens fiskebestandene har det svært i de indre danske farvande, bliver der flere og flere fisk i Nordsøen og i Skagerrak. Fiskerne får derfor større kvoter på en række vigtige arter i de to farvande næste år. For fiskerne i Hvide Sande er det især en god nyhed, at de næste år får lov at fange flere torsk og kuller. 

Skjern-tandlæge får lov at flytte 

Tandlægerne Obling, Rudebeck og Natur på Bredgade i Skjern ønsker at flytte i nye og større lokaler. I denne uge gav teknik- og miljøudvalget en dispensation, der giver klinikken mulighed for at flytte i nye lokaler i Erhvervsparken. Medindehaver Dorte Rudebeck fortæller dog til Dagbladet, at der endnu ikke er taget stilling til, om klinikken flytter, fordi der er tale om en midlertidig dispensation, som betyder, at klinikken risikerer at skulle flytte igen om tre år. Hun forventer at kunne melde en beslutning ud inden jul. 

Lufthavn er sat til salg 

Stauning Lufthavn er sat til salg. Byrådsmedlem Jens Højland (V), der er formand for Stauning Lufthavn, fortæller til TV Midtvest, at Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet at sætte lufthavnen til salg, fordi det ikke er lykkedes at tiltrække nye aktiviteter til lufthavnen. Kommunen holder et arrangement den 20. december, hvor interesserede købere kan blive klogere på mulighederne for at overtage lufthavnen.

 

Flere trafikuheld i snevejret

Det har været en uge med sne og frost, og de lokale medier melder om flere uheld på de vestjyske landeveje. Det gik blandt andet galt mandag morgen, hvor en bilist nord for Ringkøbing overså, at en forankørende havde sænket farten og derfor kørte ind i den forankørende bil, som blev skubbet over i den modsatte vognbane, hvor den kørte ind i en lægebil, der kom kørende med udrykning. Ingen personer kom noget til ved uheldet. 

Det skal byrådet diskutere 

På tirsdag er der byrådsmøde. Her skal byrådet blandt andet tage stilling til, om man skal lukke valgstederne i ti af kommunens landsbyer. Byrådet skal også diskutere, om kommunen skal bidrage med nye midler til den pressede Midtjyllands Lufthavn. 

Skjern Håndbold tabte til Fredericia 

Skjern Håndbold tabte lørdag 26-30 hjemme mod Fredericia. Skjern Håndbold ligger efter nederlaget på 8.-pladsen i ligaen. 

Dødsfald 

Martin S. Mortensen, Skjern, er død, 90 år.

Allis Ruby, Skjern, er død, 84 år.

Finn Klemmensen, Tarm, er død, 73 år.

Asta V. Kristensen, Ringkøbing, er død, 82 år.

Jens Skyum, Ringkøbing, er død, 87 år.

Inger Lise Spaabæk, Ringkøbing, er død, 74 år.

Elna Mortensen, Tim, er død, 90 år. 

Hvis du gik glip af Vestnyt Søndag i sidste uge, kan du læse den her


DET SKER 

Julekoncerter i rådhushallen

Mandag klokken 10.30 er der julekoncert med Grønnegade-koret i Ringkøbing Rådhushal, og Velling-koret giver koncert i rådhushallen samme dag klokken 19.00.

Julebanko i Højmark

Mandag klokken 19.00 er der julebanko i Højmark Hallen.

 

Julekoncert i Ringkøbing Kirke

Onsdag klokken 19.30 er der julekoncert i Ringkøbing Kirke med kammerkoret Vokal Vest og Ringkøbing Kirkekor.

 

Julemiddag og julekoncert

Fredag klokken 17.30 er der julemiddag og julekoncert med Ole Jørgensen i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

 

Mød julemanden

Lørdag fra klokken 11.00 til 14.00 kan du møde julemanden på Torvet i Ringkøbing.

Livemusik på Torvet

Søndag klokken 12.30 til 15.30 er der livemusik på Torvet i Ringkøbing ved Sebastian Hahn.

Det kan du se i biografen

Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene ”Synkefri”, ”Ønsket” og ”The Old Oak”.


BOLIGMARKEDET 

Nye boliger til salg

Kongevejen 27A, Ringkøbing: 2.245.000 kr.

Grønnegade 10, Ringkøbing: 3.298.000 kr.

Langelandsgade 21, Ringkøbing: 1.745.000 kr.

Søndervig Landevej 8, Holmsland: 595.000 kr.

Gl. Stationsvej 14, No: 825.000 kr. 

Lindeallé 1A, Skjern: 1.395.000 kr.

Sæddingvej 13, Sædding: 1.095.000 kr.

Hovedgaden 35, Spjald: 1.195.000 kr. 

Nørrevænget 17, Fjelstervang: 695.000 kr.


ERHVERV 

Stifter nyt selskab

Bjarke Hansen har stiftet selskabet Above ApS i Ringkøbing. Selskabet har til formål at drive virksomhed med luftfartsdrift.

Stifter nyt selskab

Mads Rauhe har stiftet selskabet Lokation ApS i Ringkøbing. Selskabet har til formål at formidle køb og salg af fast ejendom.

Stifter nyt selskab

Bo Asbjørn Christensen og Lars Juel Jensen udgør direktionen i det nystiftede selskab Æblebakken ApS i Ringkøbing. Selskabet har til formål at drive virksomhed med byggemodning og salg af grunde.

Formandsskifte

Primo Tours A/S i Ringkøbing har fået ny bestyrelsesformand. Det drejer sig om Mads Bygballe Christiansen, der afløser Lars Gantzel Pedersen.

Direktørskifte

Anders Hedeholm Lindhardsen er ny direktør for Image Kompagniet ApS i Spjald. Han afløser Tommy Søndergaard.

Comments


bottom of page