11. februar 2024
LOKALT
Hvide Sande Havn har store planer
Hvide Sande Havn har planlagt investeringer for over 100 millioner kroner frem mod 2030. Det fortalte repræsentanter fra havnen ved en nytårskur på Fiskeriets Hus i denne uge. Alene i 2024 forventer havnen at gennemføre investeringer for over 20 millioner kroner. De penge skal blandt andet bruges på at forbedre kajfaciliteterne på havnen og på en renovering af fiskeauktionen. Ved nytårskuren kom det også frem, at Hvide Sande Havn er ved at undersøge muligheden for at etablere en helikopterlandingsplads, der skal bruges til servicering af vindmøller på Nordsøen.
Nu ændres akutklinikkens åbningstider
Fra den 1. marts ændres åbningstiderne på akutklinikken i Ringkøbing. Det betyder, at der fremover vil være åbent i hverdagene fra klokken 16.00 til 22.00 og i weekenderne fra klokken 8.00 til 22.00. Hidtil har der været åbent for patienter alle ugens dage fra klokken 8.00 til 22.00. De nye åbningstider er en konsekvens af den spareplan, som regionsrådet vedtog sidste år. Foruden akutklinikken i Ringkøbing er der skåret i åbningstiden på akutklinikkerne i Lemvig, Holstebro, Skive og Silkeborg. Det skal samlet give en besparelse på mellem 5 og 6 millioner kroner om året.
Skjern og Tarm undgik oversvømmelser
Massive mængder regn havde nær medført oversvømmelser i Skjern og Tarm i denne uge, men så galt gik det ikke. Dagbladet Ringkøbing-Skjern fortæller, at den såkaldte skyggedæmning, der blev opført i kølvandet på det store skybrud, som i 2014 endte med at oversvømme seniorcentret i Skjern, forhindrede, at byen blev ramt af nye oversvømmelser. Dagbladet har talt med en tidligere landmåler, som vurderer, at én dag mere med kraftig regn ville have givet oversvømmelser. Han opfordrer derfor til, at man opfører flere dæmninger uden for Skjern.
Vestas fik sorte tal på bundlinjen
Vestas har i denne uge fremlagt sit regnskab for 2023. Her kan man læse, at selskabet kom ud af 2023 med et overskud på knap 600 millioner kroner. Det står i skærende kontrast til regnskabet for 2022, der viste et underskud på 12 milliarder kroner. Det fremgår af regnskabet, at man især i slutningen af året fik mange nye ordrer på mølleprojekter, og det er forventningen, at ordrefremgangen vil fortsætte i det nye år. Det pæne regnskab fik aktionærerne til på dagen at sende Vestas´ aktiekurs op med hele 6 procent.
Mads Fuglede skal på barselsorlov
Venstres lokale folketingsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kredsen, Mads Fuglede, skal på barselsorlov fra den 20. februar og syv uger frem. Det betyder, at Venstre-veteranen Kristian Pihl-Lorentzen midlertidigt vender tilbage til politik. Det er endnu ikke besluttet, hvem der overtager Mads Fugledes ordførerposter, mens han er på orlov. Mads Fuglede er sit partis ordfører for forsvar, udlændinge, integration og fiskeri.
Skjern Håndbold vandt udekamp
Skjern Håndbold vandt torsdag 26-22 over Holstebro på udebane. Holdet ligger efter kampen på 7.-pladsen i ligaen med 20 point efter 20 kampe. Skjern Håndbold møder søndag Mors-Thy på hjemmebane.
Nederlag til Ringkøbing Håndbold
Ringkøbing Håndbold tabte onsdag 25-29 hjemme til Sønderjyske. Holdet ligger efter kampen på 9.-pladsen i ligaen med 15 point efter 19 kampe. Ringkøbing Håndbold skal i næste uge møde Horsens på udebane.
Dødsfald
Else Nielsen, Skjern, er død, 89 år.
Egon S. Jensen, Skjern, er død, 82 år.
Else K. Frost, Tarm, er død, 86 år.
Jens A. D. Andersen, Stauning, er død, 85 år.
Aage M. Nielsen, Ringkøbing, er død, 84 år.
Poul C. Jakobsen, Ringkøbing, er død, 91 år.
Else M. Diemer, Ringkøbing, er død, 74 år.
Margit Søe, Lem St., er død, 86 år.
Ole J. Høj, Hvide Sande, er død, 73 år.
Mogens Christensen, Hvide Sande, er død, 75 år.
Hvis du gik glip af sidste udgave af Vestnyt Søndag, kan du læse den her.
DET SKER
Sjov vinterferie i Spjald
Der er forskellige aktiviteter for børn i Spjald Fritidscenter i den kommende uge, alle dage fra klokken 9.00 til 14.30.
Børnefestival i Videbæk
Mandag klokken 10.00 er der børnefestival i Videbæk Idræts & Fritidscenter.
Krible-krable-show
Der er krible-krable-show med Mikkel Sortemos på Videbæk Bibliotek mandag klokken 10.00 og på Tarm Bibliotek tirsdag klokken 10.00
Mille fra junior-bagedysten
Tirsdag klokken 10.00 er der mulighed for at møde Mille Jensen fra Den store juniorbagedyst på Skjern Bibliotek, og tirsdag klokken 14.00 er der mulighed for at møde hende på Videbæk Bibliotek.
Hoppedage i kulturcentret
Torsdag og fredag fra klokken 10.00 til 16.00 er der hoppedage for børn og barnlige sjæle i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.
Cirkus i Videbæk
Torsdag klokken 17.00 er der cirkus ved Cirkus Trapez i Videbæk Idræts & Fritidscenter.
Koncert på Generator
Lørdag klokken 20.00 er der koncert på Generator i Ringkøbing med Neighbours.
Det kan du se i biografen
Ringkøbing Biograf viser i den kommende uge filmene ”Sigurd Sommerfugl”, ”Miniheltene”, ”Den Grænseløse”, ”The Holdovers” og ”Bob Marley – One Love”.
BOLIGMARKEDET
Nye boliger til salg
Bredgade 70, st., Videbæk: 648.000 kr.
Rosenallé 5, Videbæk: 1.650.000 kr.
Hasselvej 7, Spjald: 1.045.000 kr.
Videbækvej 13, Faster: 1.695.000 kr.
Nørredige 22, Sdr. Bork: 995.000 kr.
Ovesensvej 3, Sdr. Vium: 645.000 kr.
Kirkebyvej 70, Stauning: 695.000 kr.
Luleåvej 16, Ringkøbing: 2.095.000 kr.
Falkevej 6, Ringkøbing: 795.000 kr.
Majsmarken 10, Ringkøbing: 4.195.000 kr.
Skannerupvej 5, Tim: 525.000 kr.
Klostervej 40, Kloster: 1.398.000 kr.
Sønder Klitvej 53A, Hvide Sande: 1.275.000 kr.
ERHVERV
Stifter nyt selskab
Oswald Harris Stylsvig Kott har stiftet selskabet OK Games ApS i Hvide Sande. Selskabets formål er at drive handel.
Direktørskifte
Mikael Skaaning Sørensen er ny direktør for Kosmetologi ApS i Ringkøbing. Han afløser Ida Hove-Jørgensen og Sarah Elisabeth Foged Lund.
Forlader direktion
Eddy Holbech Mortensen er trådt ud af direktionen i Autoudlejning ApS i Tarm.
Nyt bestyrelsesmedlem
Jakob Find Munk Madsen er nyt bestyrelsesmedlem i Boviwalk ApS i Sdr. Bork. Han afløser Per Resen Steenstrup.
Nyt bestyrelsesmedlem
William Holm Slot er nyt medlem af bestyrelsen i Slot Møbler A/S i Lem St.
Selskab opløst
Lindbygin ApS i Ådum er blevet opløst.
Flytter adresse
JMJ Enterpriess ApS har flytet adresse fra No til Søndervig.
Selskab konkurs
Der er afsagt konkursdekret over selskabet Vesland ApS i Videbæk.
Commentaires